Hvis
du er lystfisker og holder ferie i Mosehuset, er du simpelthen havnet i
et rigtigt smørhul !
Indenfor en radius af ca. 30 km. finder du masser af rene småsøer og
større søer som Flyndersø med gedder, aborrer, ål og andre
ferskvandsfisk, - Limfjorden med, et til tider, forrygende
havørredfiskeri, - gode put & take søer og ikke mindst den nærmest
verdenskendte Karup Å.
Her vil vi kort forsøge at beskrive de enkelte muligheder:
Søer og moser
Mosehuset
ligger lige midt i et område, der er begunstiget med en perlerække af
moser og småsøer. De fleste har en bestand af f.eks. gedde og aborre. De
fleste af disse småsøer er private, og derfor er fiskeriet som
udgangspunkt ikke frit.
Fiskeriet i søerne indenfor Jensen & Sørensens
Plantage er forbeholdt anpartshaverne og deres familier
- eller i følgeskab med disse.



Flyndersø
Fiskeriet i Flyndersø er de fleste steder frit. Søen er dog forurenet og
bliver derfor uklar om sommeren, hvilket betyder, at bestanden af større
rovfisk er lille. Derimod er der masser af aborrer, fredfisk som skalle og
brasen og ikke mindst mange ål. Flyndersøområdet er -også i større
målestok, noget helt specielt.

Put'n take
Der er i området flere kunstige og naturlige søer med udsatte
ørreder, hvor man mod betaling kan sikre sig fangst til hele familien.

Lundbro Put & Take (12 km.)
Salling Put & Take (8 km)
HP's fiskesø
(17 km)
Vile Put & Take (30 km)
Ejsing Put & Take (10 km)
Limfjorden

Tag
blot et kig på et kort over Mosehusets omegn.....der er ikke langt til
nogle af Limfjordens allerbedste havørredkyster. Her er både lavvandede
vige og kyststrækninger med dybt vand helt tæt på land. Der kan fanges
havørreder året rundt, men foråret og specielt efteråret er de klart
bedste årstider.


Karup Å
Hvis
du er inkarneret flue- og åfisker klinger navnet Karup Å garanteret sødt
i dine ører. Åen er kendt som Danmarks bedste havørredå, og der fanges
hvert år adskillige fisk omkring de 10 kilo.
Der kræves fiskekort langt de fleste steder i Karup Å, og mange
strækninger er slet ikke åbne for fiskeri. Alt fiskeri er forbudt i
fredningstiden.

Dette var en kort beskrivelse af fiskemulighederne i omegnen af
Mosehuset. Vil du vide mere, må du spørge de lokale - eller f.eks. tage
kontakt til denne hjemmesides redaktør.